Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg

Foto: Unsplash.com

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har i sine anbefalinger til regeringen lagt op til en gennemgribende forandring i branchen. CO2-regnskaber, forbud mod oliefyr og større krav til renoveringer af offentlige og private bygninger er blandt de mere end 60 forslag fra klimapartnerskabet, som fornyligt er afleveret til regeringen.

Sammen med de øvrige klimapartnerskaber, så har Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg for nyligt afleveret deres rapport til regeringen, hvori der fremhæves flere konkrete initiativer, som vil føre til besparelser på klimaet for 5,8 mio. ton CO2. Det svarer til 20 procent af det som Danmark mangler for at komme i mål med sit ambitiøse klimamål i 2030.

Herunder fremhæves 5 centrale forslag i rapporten, som er udarbejdet af Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg:

1. Energirenovering og styring af forbrug – 1,25 mio. ton CO2/år
Den grønne omstilling vil blive hurtigere og billigere hvis vi mindsker energiforbruget i de eksisteren­de bygninger, samt styrer forbruget på en intelligent måde. Dertil kan Danmark spare 20-25 procent af bygningers energifor­brug frem mod 2030. Energieffektiviseringer vil kunne sikre samfundet besparelser for adskillige milliarder kr., og dertil bidrage til at skabe bedre sundhed og trivsel i boliger, skoler og plejehjem. Brancher, bygningsejere, myndigheder og finanssektoren vil skulle arbejde tæt sammen om løsningerne.

2. Opvarmning på en grønnere måde – 1,80 mio. ton CO2/år
De fossile brændsler skal erstattes, så danske bygninger udelukkende bliver opvarmet med vedvarende energi. Det vil kræve en samlet plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer, som eksempelvis fjernvarme eller varmepumper hos 400.000 bygningsejere. De 100.000 bygninger som anvender oliefyr skal skifte til enten varmepumper eller fjernvarme, hvis det er muligt. Derudover skal bygningerne energirenoveres, således man anvender de bedste løsninger, som også kommer boligejerne til gode gennem lavere udgifter til el og varme.  

3. CO2-regnskab for byggerier i fremtiden – 1,13 mio. ton CO2/år
Udarbejdelsen af et CO2-regnskab for alle byggerier i fremtiden, skal gøre det muligt at kende til materialernes CO2-aftryk, så de kan bruges mere smart. Det er i dag muligt at lave CO2-regnskaber – men det er de færreste som efterspørger det. Derfor bør CO2-regnskaber være et krav i den frivillige bæredygtighedsklasse og bygningsreglementet alle­rede fra næste år.Tilsvarende er der potentialer for anlæg som veje, broer og jernbaner, hvor der her skal stilles krav til CO2-regnskaber.

4. Fossilfri byggepladser – 530.000 ton CO2/år
Det skal være slut med fossile brændstoffer på bygge-og anlægspladser. Virksomheder skal bruge eldrevne gaf­feltrucks, kraner m.fl. – og eventuelt biobrændstof til gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer og varmeka­noner til at udtørre fugtige byggematerialer skal også erstattes af grøn el og fjernvarme. Med den rigtige indsats kan CO2-udledning fra byggepladser være helt væk om ti år. 

5. Energimærker til alle bygninger
I dag er kun hver 2. bygning energimærket. Derfor bør alle bygninger fra før 2000 energimær­kes inden for de næste fem år. Mærket skal bruges til at informere om bygningernes tilstand og mulighederne for at bringe varme-, el-og vandforbruget ned og dertil et forbedret indeklimaet. Det skal udvikles til et løbende opdateret “dialogværktøj” mellem bygningsejere, energirådgivere, håndværkere og lån­givere. Dette er en central forudsætning for at få private boligejere i gang med at energirenovere bygninger.