Klimaforandringer kalder på ændrede byggeskikke

Foto: Teknologisk Institut, Grith Bech Nielsen
Denne nyhed er oprindelig bragt på byggetidende.dk

Vejret i Danmark har forandret sig, bl.a. får vi mere regn og det kommer mere intenst end tidligere. Danske Regioner har i en opgørelse vist at ca. 468.000 bygninger til en værdi af 205 milliarder, er i fare ved ekstreme vejrhændelser i Danmark. Vi bør der bør ændre måden vi bygger på, så vi fx undgår skader under opførelsen, lyder det fra Teknologisk Institut, der oplever ændringer i skadesbilledet. Her ofte skader der er fugtrelaterede.

Danmark halter bagud på klimasikringstiltag i bygge- og anlægsbranchen, hvilket koster på bundlinjen. Dette fremgår af rapporten Klimasikkert Danmark 2030 (2018), som blandt andet viser, at over en periode på 26 år frem til 2016 var Danmark det land i EU, hvor klimaskader havde kostet mest. Dette var faktisk hele 13.939 kr. pr. indbygger. Holland havde til sammenligning klimaskader for kr. 3.798 kr. pr. indbygger.

Fugten udfordrer

Seniorspecialist på Teknologisk Institut, Jørgen Nymark Klavsen, arbejder dagligt med tilstandsvurderinger og skadesudredninger. Han er ikke i tvivl om, at vi bør gøre mere for at sikre vores byggerier og materialer, så vi dermed undgår at bygge fx fugtskader ind, som vi ved at ændre praksis faktisk kan forhindre.

“De skader vi ser i dag, når vi kommer ud, er i langt højere grad end tidligere, fugtrelaterede. En af årsagerne er, at byggematerialer og konstruktioner i klimaskærme som fx facader og tage, er udsat for så meget nedbør, at de stresses på en måde, de ikke er produceret/konstrueret til. Samtidig registrerer vi nye skader, som ikke nødvendigvis ville være opdaget, men som, på grund af øget og mere vedvarende nedbør, nu bliver identificeret som omfangsrige skader. Og det koster på bundlinjen”, siger Jørgen Nymark Klavsen.

Især de regnfulde efterår- og vintermåneder er skyld i at flere oversvømmelser i bygninger og øget opfugtning af bygningsdele, hvilket reducerer materialers levetid.

“Vi oplever bl.a., at der er flere udfordringer med skimmel og dermed indeklimaet, og det er vigtigt at tænke i bedre afdækning/ totaloverdækning og evt. behov for længere udtørring, så man ikke bygger fugtskader ind i bygningen. Samtidig er der et øget behov for vedligeholdelse og tilstandsvurderinger og ikke mindst et behov for nye og mere klimarobuste udførelsesmetoder, byggematerialer og komponenter”, siger Jørgen Nymark Klavsen.

Bevaringsværdige bygninger kræver opmærksomhed

Centerchef på Teknologisk Institut, Grith Bech-Nielsen, har i sin karriere arbejdet med bl.a. fredede og bevaringsværdige bygninger, oplever også flere klimarelaterede skader på disse bygningskategorier.

“Når vi skal klimatilpasse og -sikre fredede og bevaringsværdige bygninger og gøre dem robuste i forhold til intensiv og vedvarende nedbør, så skal vi være særligt nænsomme – både når vi forebygger – og udbedrer skader, fordi vi i begge tilfælde griber ind i bygningernes værdier, som bl.a. er bundet til bygningernes historiske materialer og deres form”, siger Grith Bech-Nielsen og fortsætter.

“Bevaringsværdige og fredede bygninger er værdifulde for vores kultur og betragtes som umistelige og derfor skal vi selvfølgelig passe ekstra godt på disse kulturskatte, understreger Grith Bech-Nielsen og opfordrer desuden til, at hvis man står overfor en energirenovering eller et nybyggeri, så skal man være særlig opmærksom og huske på, at det samfundsøkonomisk er mest forsvarligt også at tilpasse disse bygninger i forhold til klimaforandringer”.