Fra 1. januar 2023 indføres der en række klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra byggeri. Det betyder bl.a., at der for nye byggerier fremadrettet skal laves en klimaberegning for bygningens klimapåvirkning (populært kaldet en ”LCA-beregning”). De nye regler ændres igen i 2025. Her vil der gælde en grænseværdi for alt nybyggeri, der er omfattet af energirammen, uanset størrelse. De faktiske grænseværdier fra 2025 og frem er foreløbigt vejledende og endnu ikke politisk besluttet men der er meget dialog om hvad man skal forventes sig, herunder fokus på byggepladsen. Der er en generel forvirring i branchen om, hvad man må / hvad man ikke må, hvornår det er den enkelte håndværkers ansvar og hvilke regler der gælder og hvad der skal dokumenteres.
Medvirkende:
Emily Helsengreen
Rådgiver, Bæredygtighed i byggeriet
transition
Links:
- EPD – Environmental Product Declaration – epddanmark.dk
- LCA – Life Cycle Assesment – lcabyg.dk
- DGNB – Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen- rfbb.dk
- Svanemærket svanemaerket.dk
- ESG – Environment Social Governance – virksomhedsguiden.dk