Course Content
1 Klimaaftryk og Co2 påvirkning- hvorfor er det vigtigt at omstille branchen?
Det er essentielt at håndværkerne forstår det økosystem der bygges i nu, og i fremtiden. For at sikre at dette videreformidles skal faglærerne være klædt godt på, til dels selv at forstå den påvirkning byggeri har på klimaet, og den forskel det kan gøre at omstille. De nye generationer kommer til at forvente dette af deres undervisning og derfor er det essentielt at starte forløbet med netop denne viden.
0/2
2 – Fremtidens byggebranche
Byggebranchen står overfor en omstilling, med forskellige nye krav. Håndværkerne bliver i fremtiden mødt af en ny type efterspørgsel, og forventning om at håndværkerne kan rådgive og bygge med nye (gamle) og grønne materialer. Det er ikke længere nok at bæredygtighed er et enkelt kursus eller valgfrit sideforløb på erhvervsskolerne. Faglærerne SKAL kunne undervise i at drive fremtidens grønne forretninger.
0/2
3 – Materialevalg; Murerfaget
Modulet sætter fokus på de mere bæredygtige materialer der findes til mursten, mørtel og beton. For murerne skal der sættes fokus på at bruge lerpuds, kalkmørtel, jordsten og brugte mursten. Også materialer som hempcrete er vigtige at fremhæve. Fælles for disse materialer er, at murerne skal kende til egenskaber, kombinationer med andre materialer, anvendelsesområder og vigtige forskelle.
0/2
4 – Gamle byggemetoder i en ny tid
Ved at se på de ældre byggemetoder, kan vi se fremtidens bæredygtige byggeri. Dette gælder både i valget af materialer og i udførslen. Bedre byggeri er holdbart og står i mange år – derfor skal vi have fokus på de gamle byggemetoder og materialernes samspil skal mere i fokus igen.
0/2
5 – LCA, dokumentation og bygningsreglement
Fra 1. januar 2023 indføres der en række klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra byggeri. Det betyder bl.a., at der for nye byggerier fremadrettet skal laves en klimaberegning for bygningens klimapåvirkning (populært kaldet en ”LCA-beregning”). De nye regler ændres igen i 2025. Her vil der gælde en grænseværdi for alt nybyggeri, der er omfattet af energirammen, uanset størrelse. De faktiske grænseværdier fra 2025 og frem er foreløbigt vejledende og endnu ikke politisk besluttet men der er meget dialog om hvad man skal forventes sig, herunder fokus på byggepladsen.
0/2
6 – Byggeplads, affaldssortering, materialer til genbrug
Et af de helt afgørende aspekter af vores klimakrise er, at vi trækker alt for mange ressourcer ud af vores planet. Vi har fået for vane, at design og tilrettelægge vores byggerier ud fra, at alt er muligt og at vi kan købe alverdens materialer. Derfor er en vigtig del af omstillingen for håndværkerne, at vi skal blive bedre til at bruge de byggematerialer og ressourcer, der allerede er udledt og produceret en gang. Og skal vi blive bedre til at genanvende og genbruge materialer i stor skala, så er vi tvunget til at ændre tilgang, mindset, og forstå, hvilke potentialer, der ligger i at bygge med omtanke for ressourcer og mængder.
0/2
Byg for fremtiden – Murerfaget i fokus
About Lesson

Det er essentielt at håndværkerne forstår det økosystem der bygges i nu, og i fremtiden. For at sikre at dette videreformidles skal faglærerne være klædt godt på, til dels selv at forstå den påvirkning byggeri har på klimaet, og den forskel det kan gøre at omstille. De nye generationer kommer til at forvente dette af deres undervisning og derfor er det essentielt at starte forløbet med netop denne viden.

Dette modul vil oplyse om byggeriets klimaftryk, skabe et fælles sprog og forståelse for hvad bæredygtighed i byggebranchen er. Det vil også give et overblik over de forskellige begreber, initiativer, og modeller, branchen i dag arbejder med og er tvunget til at forholde sig til.

Medvirkende:

Christian Wittrup

Director, Market & External Relations I Markeds- & Relationschef

A:gain

Exercise Files
Modul 1, Christian Wittrup.pdf
Size: 10,98 MB
byg for fremtiden logo
© 2024 | Insight EVents / Building Green | København