Beboeres adfærd har stor betydning for varmebesparelse

Foto: Claus Bech-Danielsen // Bolig med stillads på facaden under en energirenovering

Bygningers energiforbrug udgør op mod en tredjedel af det totale energiforbrug i Danmark. Derfor er det en væsentlig faktor at få reduceret forbruget på dette område i den bæredygtige omstilling.

Teoretiske beregninger fortæller at der er omkring 30 procent at spare af energiforbruget, hvis man man energirenovere. Dog tager udregningen ikke hensyn til, hvad beboernes adfærd har af indvirkning på den reelle energibesparelse. Den nye forskningsrapport “Beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger” fra Statens Byggeforskningsinstitut siger at det er tættere på det halve, svarende til omkring 15 procent – som der reelt kan spares. Og det er hvis der ikke gøres mere i forhold til beboeradfærd og andre lignende faktorer som eksempelvis manglende indregulering.

“De teoretiske beregninger af potentialet for energibesparelser tager udgangspunkt i nogle ideelle forhold. De er ikke udviklet til at forudsige det reelle forbrug eller besparelser. Skal man lave den reelle udregning, skal man også inkludere beboernes adfærd”, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten fra Statens Byggeforskningsinstituts fortæller, at der bør regnes med et besparelsespotentiale på 12-18% ved energirenovering af eksisterende boliger, hvis der ikke igangsættes yderligere tiltag for at dæmme op for de problemstillinger.

“Vi kan ikke isolere os ud af klimaproblemerne, men energieffektivisering er stadig en væsentlig del af løsningen. En anden del som vi skal til at arbejde med, er det stødt stigende antal kvadratmeter bolig som opvarmes pr person i Danmark, da dette er et væsentligt element i, at det samlede danske energiforbrug til opvarmning i boliger ikke falder, på trods af bedre isolerede boliger”, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten giver forskellige svar på, hvorfor forskellen på den teoretiske og den reelle besparelse er så anseelig, hvilket blandt andet dækker over:

– Manglende indregulering af varme og ventilationsanlæg efter renovering.

– Højere temperatur i boligerne efter renovering.

– En større del af boligen opvarmes.

“De 30% teoretiske besparelser ved energirenovering tager udgangspunkt i, at indetemperaturer og brug af bygningerne er identisk før og efter renovering – men det er sjældent rigtigt. Der er næsten altid lidt varmere efter renovering i bygningerne. Det er ikke fordi, beboerne bevidst skruer op for varmen, men husene er bedre til at holde på varmen, og derfor bliver der lettere varmere. Beboerne får dermed også en højere komfort efter en energirenovering”, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten
Rapporten er iværksat på baggrund af et udbud fra Energistyrelsen og udarbejdet af forskere fra Forskningsgruppen for Bæredygtige Byer og Hverdagspraksis: Professor Kirsten Gram-Hanssen, seniorforsker Jesper Ole Jensen, seniorforsker Anders Rhiger Hansen, postdoc Gianluca Trotta, postdoc Katinka Johansen.